Krystal
Hver gang jeg ser på dig,
forsvinder verdenen for mine fødder.
Alle de minder vi har sammen, de er uerstattelige.
Et krystalglas,
så smuk og fint, men så uendeligt let at knuse.
Splintre i titusinder af stykker,
som mit hjerte.
Vore år kommer ikke igen,
men jeg forbyder mig selv at tænke det.
For vor tid vil eksistere evigt,
i min hukommelse, i min sjæl.
Din uundværlige støtte, fast som en klippe,
den er grunden til at jeg stadig er til.
At jeg lever.
Blot én dag uden dig,
vil være som at trække vejret uden ilt.
Ser du, jeg kan ikke, jeg vil ikke,
miste dig...
Mormor <3 Solen der får månen til at lyse.